Helle Egebjerg Andersen.jpg

Mine tre bedste tip til dig, der gerne vil blive bedre til at "scrumme":

1) Forstå baggrunden for de enkelte Scrum-principper og Scrum-kerneværdier.

2) Lær dit vanemonster at kende, så du kan ændre dine vaner uden at vække dit indre vanemonster og på den måde kan ændre arbejds-kulturen til den nye agile måde at arbejde på.

3) Lær dig selv bedre at kende, så du bliver bedre til få øje på dit ansvar og så du bliver bedre til at opdage, når dit ego står i vejen for, at du og dit scrum-team kan udvikle jer på en sund og positiv måde.

Hvorfor er Scrum og agilitet egentlig interessant?

Da jeg støtte på Scrum første gang lyttede jeg rigtig mange gange til bogen:"The Art of doing twice the work in half the time" af Jeff Sutherland.

Jeg blev så grebet af konceptet, at jeg besluttede mig for aldrig mere at ville spilde mit liv på et arbejde, som ikke blev afsluttet og skabte værdi på det, der ville give den maksimale værdi.

Min arbejdsplads lignede nok mange andres - med alt for mange opgaver, alt for lidt prioritering og en masse bolde i luften på en gang. En masse Ja'er og for få Nej'er.

Jeg havde et stort ansvar for et datateam, hvor vi arbejdede med datavarehus- og rapporteringløsninger til 1600 potentielle interne kunder.

100 % sikker var jeg på, at nu var løsningen der - lige for vores fødder: Jeg skulle bare have teamet uddannet som Scrummasters og så inspirere til kanban som alternativ til dem, der syntes, at Scrum var en lige lovlig stor mundfuld.

Kender du det?

Vi blev Scrummasters og forsøgte at få det til at fungere i vores team, som var spredt på tværs af landet.

Pyha, det var op ad bakke. Og det var der mange grunde til. Vi manglede de fysiske rammer, vi manglede de organisatoriske rammer, 

og vi manglede hver især at implementere det Scrum-mindset, som jeg tror på, er en forudsætning for, at det kan lykkes.

Der kom dog flere og flere farvestrålende kanban vægge op rund omkring med skønne farverige post-it  og papkort. Så noget skete der.

Det gav også et gevaldigt ryk, da vores LEAN-team tog det til sig og fik organisationens opbakning til at lave sprints på tværs af kontorer i forbindelse med et dataejerskabs-projekt.

Men når jeg ser på hverdagen, når jeg nu kommer som ekstern  BI-konsulent, så er det den "gode" gamle hverdag,  der eksisterer i bedste velgående. Alt for mange opgaver, alt for lidt prioritering og en masse bolde i luften på en gang. En masse Ja´er og for få Nej´er.

Jeg tror på, at Scrum og andre agile arbejdsprocesser er dømt til at mislykkes, hvis ikke vi hver især bevæger os fra at være tilfredse med en certificering til, at vi integrere det i vores måde at tænke og agere på.

Scrum og andre agile metoder er en invitation til en ny arbejdskultur, hvor vi har stor opmærksomhed på og tæt samarbejde med dem vi ønsker at skabe værdi for. Og vi arbejder i korte veldefinerede tidperioder, hvor vi hjælpes ad med at komme i mål, med det vi har lovet.

Scrum er ikke bare nogle tørre kedelige regler og processer.Det er faktisk et genialt fundament for ikke at spilde sit liv - hverken privat eller professionelt.

Vil du vide mere om Scrum?

 tilmeld dig mit nyhedsbrev, hvor jeg løbende deler min viden og spændende aktiviteter i YOUbuilding.

Shift 7 nøgler til agile.PNG

Her er 4 af de fejl der ofte begås, når man vil i gang med Scrum

1) Man tror, at Scrum er et mål i sig selv. Men det går ikke, for Scrum er en metode, en kultur og et paradigme til at opnå høj hastighed, forandrings-parrathed overfor forandringer, øget produktivitet, engagerede og glade medarbejdere og effektive teams

2) Man tror, at man kan ændre det hele på en gang. Men der går ikke, det er for stor en mundfuld og det avler modstand. Gør det i stedet i mindre skridt - dag for dag

3) Man implementerer Scrum som om, det kun er en opskrift, der skal følges. Men det går ikke - for Scrum er en måde at tænke på, en måde at se verden og sine medmennesker på - der er tale om et paradigmeskift

4) Man implementerer Scrum som strategi, der bare lige skal implementeres. Men det går ikke - for hvis man virkelig vil Scrum, så er det en hel kultur der skal ændres. Vores kultur skaber os, så den er vigtig at tænke det med. 

Ref: Whitepaper from SHIFT314 - The evolution of high performance

Kompetencestigen for en Scrum-master

Som med al anden udvikling, kommer man som scrum-master sandsynligvis igennem kompetancestigens fire trin for at mestre rollen. 

  1. Ubevidst inkompetence
  2. Bevidst inkompetence
  3. Bevidst kompetence
  4. Ubevidst kompetence

Jeg vil beskrive det som rejsen fra at blive certificeret i selve Scrum-metoden og begynde at arbejde efter de beskrevne arbejdsgange, til at vi opdager at det faktisk ikke er så nemt. Vi har endnu ikke opdaget, at det er i karambolage med vores mindset og vaner for, hvordan vi arbejder.

På et tidspunkt finder vi ud af, at for at vi skal lykkes med det, bliver vi nødt til at øve os rigtig meget og nød til at søge vide og hjælp til dette paradigmeskift, som der er tale om.

Det er stadig svært, men vi giver ikke op. På et tidspunkt har den måde vi tænker på og taler på og agerer på forandret sig.

Formålet med YOUbuildings Scrum-træningscenter er blandt andet at hjælpe dig, der ønsker at mestre Scrum, med at blive bevidst om, hvor du er på denne udviklingsstige og hjælpe dig igennem disse fire trin. 

Jeg kan varmt anbefale at læse "The stages of Scrum mastery", et whitepaper af Venkatesh Rajamani udgivet hos Scrum.org april 2020 hvor han gennemgår hvad der kendetegner disse fire trin for en scrum-master's udvikling.

Kompetencestigen.PNG